Maria er sanger, sangskriver, producer og artist I sit pop-projekt ‘DRA-MAMA’. Hun har netop færdiggjort sit grundforløb på MGK-sjælland, og går pt. På ‘Hotstepper Dance-education’.
I 2018 var Maria med I det feministiske community for kvindelige musikere ‘She Can Play’, og har i den sammenhæng været til div. Branchetalks af bla. DK’s største bookingbureau ‘Luger’, Major Label ‘Warner Music’, CPH. Records, The Arrangement og P3 med A&R’s, radio- og TV værter, CEO’s og etablerede artister og branchefolk i Danmark som Pernille Rosendahl, Fallulah, Pelle Peter, HUNSOLO, Sarah Sølvsteen, Karen Vincent mf. Derud over har Maria fået undervisning, masterclasses, co-writes og mentoring i sangskrivning og producering af bla. Alex Vargas, Chief One, Barbara Moleko, Soleima, ANYA, Anna Lidell, Carpark North, Kristian Koch og Ronni Vindahl.
Maria startede som barn sin musikalske rejse på en lille musikskole i Hillerød. De første år gik med kor-undervisning og teater, hvilket fulgte hende op gennem årene i hendes egne projekter og interessen for at blive en god performer. Ikke lang tid efter startede hun på solo-sang, hvor hun allerede fra første sangtime blev oplært i kroppens anatomi og teknik. Maria blev efterfølgende tilbudt ‘talentlinjen’, og fik klaver-, guitar- og sammenspilsundervisning. Senere har hun fået intensiv undervisning af bla. Nana Fagerberg, Sofie Ziedoy, Sanne Graulund og
Veronica Mortensen.